OM FoREstillingen
Asterions Hus præsenterer et stykke encyklopædisk teater.
Et eksperiment – en rejse ind i et ord.
Kort sagt: MÅSKE er en undersøgelse af ordet ’måske’. Leveret i énaktere. Selve forestillingen kan spilles for både voksne og for børn og unge – alene eller sammen. Publikum kan selv vælge, hvilke én-aktere, de vil se – og deltager dermed selv aktivt i sammensætningen af forestillingen.
I stil med Asterions Hus’ øvrige forestillinger kommer MÅSKE både omkring myterne og den vaklende virkelighed med scener fra grækernes storhedstid og hverdags-skænderiet søndag morgen.
Med fyldige ord og ordløshed, korporlige stunt-kampe, Klimt-inspireret dans og mange andre stilarter spænder MÅSKE vidt.
MÅSKE er flugt, forventning, uvished, hengivelse, mistanke, håb, åbning, spænding, determination, forestilling, tvivl, luft – og rigtig meget mere.
Dyk med os ind i MÅSKE.