manuskript

(Alle rettigheder til dette stykke tilhører Asterions Hus og må ikke opføres uden forudgående aftale med teatret)

ILIADEN

Dramatiseret af Peter Kirk efter Homer.

PERSONER
Achilleus Martin
Agamemnon Jacque
Menelaos Martin
Briseis Tilde
Chryseis Tilde
Chryses Tilde
Nestor Tilde
Diomedes Tilde
Idomenes Martin
Odysseus Martin
Ajas og Ajas Tilde og Martin
Nereus Martin
Tlepolemos Tilde
Menetheus Martin
Meges Tilde
Asklepios Martin
Hektor Tilde
Paris Jacque
Helene Tilde
Udkigspost Jacque
Priamos Martin, Jacque
Hekabe Jacque
Andromache Tilde
Antilochos Tilde
Patrokles Jacque
Thetis Jacque
Zeus Alle
Apollon Martin
Pallas Athene Tilde
Here Martin
Hermes Tilde
Afrodite Jacque
Ares Alle
Iris Tilde
Hefaistos Tilde
Desuden fortællere, noter, får, bejlere, guder, krigere etc.

Scene 1

En mand sidder og skærer mange forskellige vrede grimasser. Publikum kommer ind. De to andre kigger på ham. Grimasserne er absurde. Efter nogen tid et brøl.
MARTIN:
Syng os om vreden der greb Achilleus.
Syng os om vreden der greb Achilleus.
Syng os om vreden der greb Achilleus.
De to kigger på hinanden. Han skærer grimasser. Et forventningens sug.
JACQUE:
For 3000 år siden. Grækerne er i krig. På niende år ligger de udenfor Troja, som er denne her by med en kæmpe mur omkring, umulig at indtage. 9 år. 9 år er lang tid og for ikke at kede sig ihjel har grækerne været på et lille krigsrov og bortført nogle kvinder som de kan hygge sig med. Og den mægtige drot, Agamemnon. Ja det hedder han. Agamemnon. Kong Agamemnon, den største af de græske konger og lederen for hele togtet til Troja, bossen, Den mægtige drot Agamemnon har taget den yndige Chryseis som sin egen lille hyggegave efter krigsrovet.
TILDE:
Men. Chryseis, der er en dejlig ungmø og ganske liflig, er datter af den her præst, der kommer i foretræde hos Agamemnon og beder Agamemnon om pænt at levere Chryseis tilbage for hun er jo af fin slægt. Og det vil Agamemnon ikke høre tale om -
AGAMEMNON:
Nul!
TILDE:
- og han sender præsten hjem igen, selvom han truer med at guderne -
TILDE/PRÆSTEN:
vil straffe dig Agamemnon. Apollons vrede vil ramme dig om du ikke frigir min datter -
AGAMEMNON:
Skrid!
PRÆSTEN:
Apollon den mægtige vil kaste hævn over dig og dine mænd -
AGAMEMNON:
Skrid eller jeg smadrer dig!
PRÆSTEN:
Apollon vil straffe dig hovmodige og det gjorde han så, altså Apollon, denne her fantastiske, smukke Gud, der blandt andet er gud for sygdomme og helbredelse
TILDE/APOLLON:
- sender pestpile over den græske hær og først æsler og hunde døde som fluer af pest og snart også folkene fik pilene at smage. I ni dage. Ha. Og de måtte brænde bål, der stank af pest i hele den græske lejr. FØJ!
TILDE:
Martin det er nu du skal sige noget?
(Kigger på Martin) Og så på den tiende dag , hvor grækerne var svært plagede af pest og bylder og død, kaldte den vidunderlige kriger Achilleus til samråd, for han mente pesten måtte være Apollons straf over Agamemnon, og ved rådet krævede alle at Agamemnon tilbageleverede præstedatteren Chryseis.
JACQUE/AGAMEMNON:
Nul, siger jeg! Nu må I fanme holde op!
TILDE:
- men der var ikke noget at gøre, for alle de andre græske konger, og dem er der mange af, kræver det -
JACQUE/AGAMEMNON:
Så vil jeg have en erstatning. Jeg vil ikke sidde tilbage uden nogen pakke, jeg vil have en pakke, jeg vil ikke være den eneste uden pakke, jeg er den største af de græske konger.
TILDE:
- og Achilleus sagde årh hold op, Agamemnon, store drot og grækernes største konge osv. sådan noget pjat, vi har jo delt byttet, nu kan du ikke lige pludselig tage fra en af os andre.
JACQUE/AGAMEMNON:
Det kan jeg da godt, jeg kan for eksempel tage din pakke, Achilleus. Du er jo hele tiden efter mig. Jeg tror jeg tager din Briseis -
TILDE - for det var nemlig hende - den ferskenkindede Briseis - som Achilleus var så heldig at have vundet sig i krigsbytte, en rigtig sød pige som han var begyndt og synes rigtig godt om, faktisk var hun også begyndt at synes rigtig godt om Achilleus, så det syntes de begge to, var en rigtig dårlig ide...
JACQUE/AGAMEMNON:
Jeg er ligeglad. Giv mig hende.
TILDE:
Det kan du da ikke.
JACQUE:
Det kan jeg da godt.
TILDE:
Nej.
JACQUE:
Jo. Jeg tager hende bare, for jeg er stærkest og jeg vil skide på hvem du er, lille lort, Achilleus. Jeg tager hende bare, så alle kan se hvem der er den største blandt de græske konger. Ingen modsætter sig min vilje.
TILDE:
Og så måtte Achilleus aflevere Briseis (Hun demonstrerer hvordan - en hjerteskærende lille scene)
JACQUE:
Og derfor! Derfor er Achilleus vred.
ACHILLEUS:
Argh! Ja, jeg er vred. Fordi han har taget min yndige Briseis og fordi han har krænket min ære! Uh, jeg er så vred at jeg kunne
JACQUE:
Han blev simpelthen så vred at han kunne, han var simpelthen ligeved at - (Achilleus kaster sig over Agamemnon)
TILDE:
Slå Agamemnon ihjel, hvis ikke guden Pallas Athene havde drønet ned fra Olympen og hvisket ham i ørene at han skulle lade være med det, det ville der ikke komme noget godt ud af (Han bliver ved) og nu har grækerne det med at adlyde guderne når de hvisker noget i ørene på dem. (Han slipper ham) Godt. Men så fordi han stadigvæk var rasende, trak han sig selv og sine folk ud af krigen og det var ikke godt, for Achilleus er den bedste kriger i hele den græske hær, men han satte sig bare i et hjørne af den græske lejr og sad der og ulmede. Han var bare så vred.
ACHILLEUS:
Moar! (En gud kommer op af vandet)
TILDE/NOTE:
Note - Thetis, den vidunderlige havgud, var mor til Achilleus. Guden over alle guder, Zeus var selv ret betaget af den skønne Thetis, men det blev spået at hendes barn ville overgå dets far og derfor turde Zeus ikke selv nyde hendes dejlige frugter, hvis I forstår. Han kunne til gengæld ikke holde ud at en anden gud skulle have fornøjelsen af hende, så han sørgede for at hun fik en dødelig mand, så Achilleus således dødelig - note slut.
JACQUE/THETIS:
Ja mit barn, du kaldte?
ACHILLEUS:
Hævn, moar!
THETIS:
Ja, det skal vi nok finde ud af, min søn, min Achilleus.
ACHILLEUS:
Bønfald Zeus om at lade grækerne tabe rigtig meget i kampen mod trojanerne, så de kan se hvor dårlig en konge de har i Agamemnon og så han kan se, at han har gjort fejl i at håne mig. Jeg vil have æresoprejsning.
THETIS:
Ja, det skal du have mit barn. Og jeg skal nok hjælpe dig, min allerkæreste søn, min Achilleus.
JACQUE:
Og så fes hun op på den stormomsuste Olympen, bjerget hvor de mægtige guder bor. Op til Zeus, den almægtige, der jo stadig var ret betaget af den lækre Thetis... måske fordi han stadigvæk ikke have smagt hendes yndige frugter, hvem ved?
THETIS:
Zeus!
TILDE:
- Sagde hun, våd som hun var, efter lige at være steget op af havet, og omfavnede hans knæ -
THETIS:
Alfader Zeus, min søn er krænket, jeg beder dig,
MARTIN:
- Sagde hun og kærtegnede hans hages kæmpe skæg -
THETIS:
Sørg for at han får æren igen, vidunderlige Zeus, giv trojanerne styrke og krigslykke, så grækerne igen vil hædre Achilleus og han får betalt tilbage for sin forsmædelige hån.
TILDE:
Sagde hun med sød havsukker i stemmen.
ALLE/ZEUS:
Jaja, det skal jeg nok, Thetis, lad dette mit storslåede nik med de liflige lokker der falder frem over min evige isse være dig forsikring nok på, at jeg vil høre din bøn og lade grækerne tabe indtil Achilleus, din søn, får æren tilbage, og nu må du hellere gå, Thetis, jeg kan høre min kone, hun kommer lige straks.
MARTIN/HERA:
Var det Thetis? Var det? Zeus, det var Thetis, var det ikke? Her lugter af tang og vandmænd, det var hende, jeg kan lugte det, den havtaske. Hvad ville hun? Hvad har hun nu fået dig til? Har du lovet hende at trojanerne skal vinde nu, så Achilleus får æresoprejsning? Ja det kunne bedst ligne dig. Åh du er altid så liderlig, hvad din liderlighed ikke har skabt af problemer -
ZEUS:
Så stopper du, Hera, din kælling!
HERA:
Okay.
Alle falder i søvn.

Scene 2

Agamemnon drømmer.
AGAMEMNON:
Åh. Ja? Kan det være sandt? Ja. Det var på tide. Endelig efter ni år. Ja. (Han vågner) Ja! Krigsråd! Nu!
MARTIN:
Hvad, nu, vi er jo lige vågnet.
AGAMEMNON:
Nu! Kommer I så!
TILDE:
Ja, ja.
AGAMENON:
Kom så, jeg vil have krigsråd og det skal være nu. Lad alle de græske konger komme ud af fjerene i en fart. Jeg har vigtigt nyt.
TILDE/NESTOR:
Nåmen så har vi her Nestor, den gamle fornuftige konge af Pylos, Hmmrrr... kendt for sine gode erfarne råd. Den gamle benede knark, Nestor.... Hmmmrrr.... Agamemnon du kaldte?
MARTIN/MENELAOS:
Og her kommer jeg brormand, ikke også, storebror, melder mig til tjeneste, Kong Menelaos af Lakedaimon.
TILDE:
Og så er der mig, den store helt Diomedes fra Argos.
MARTIN:
Og mig, Kretas brave konge, Idomenes, Minos’ efterkommer.
TILDE:
Så er det nu du skal være Odysseus
den snilde Odysseus af Ithaka.
MARTIN/ODYSSEUS:
Øh, Odysseus? Er det ikke ham med...?
TILDE:
Jojo, det er ham, den kloge Odysseus.
MARTIN:
Odysseus, øh, ham med...?
TILDE:
Ja, ham den geniale der finder på den trojanske hest.
MARTIN:
Altså... Og øh... øh...
TILDE:
Stikker øjet ud på den enøjede kyklop.
MARTIN/ODYSSEUS:
Hvad?
TILDE:
Ja, kyklopen og alt det der, men det er jo senere og slet ikke i denne her historie.
MARTIN/ODYSSEUS:
Nå... men er jeg Odysseus?
TILDE:
Ja!
MARTIN/ODYSSEUS:
Nåh!
AGAMEMNON:
Kom nu, jeg vil have krigsråd nu.
MARTIN:
Ja undskyld vi kommer nu, her er jeg så, den snilde Odysseus af Ithaka.
TILDE:
Og her kommer vi - Ajax -
MARTIN:
Og Ajax, de to mægtige kæmpere.
TILDE:
De to helte med samme navn
MARTIN:
De to helte der hedder det samme, Ajax.
TILDE:
Den ene bedre med lansen end den anden.
MARTIN:
Den ene hurtigere på fødderne end den anden
TILDE:
Den ene stærkere med sværdet end den anden.
MARTIN:
Den ene mere ajax end den anden...
TILDE:
Den anden mere Ajax end den ene..
MARTIN:
Svæklingen Nereus
TILDE:
Og Tlepolemos, søn af selveste Herkules.
MARTIN
Athenernes fyrste, Menetheus.
TILDE:
Meges, søn af Fyleus, konge af Echinaderne.
MARTIN:
Den lægekyndige helt Asklepios
AGAMEMNON:
Kom nu!
TILDE:
Ja, undskyld, men vi er alle sammen. Alle er kommet.
MARTIN:
Hrmf!
TILDE:
Nej, næh, undtagen selvfølgelig Achilleus, som stadig var vred som kun Achilleus kan være være vred. (Han ser meget vred ud)
AGAMEMNON:
Er I snart klar?
TILDE/MARTIN:
Ja da, selvfølgelig.
AGAMEMNON:
Venner. Græske konger. Krigere. Vor kval synes at nærme sig sin ende. I nat sendte den mægtige Zeus drømmens gud Morpheus til mig fra himmelen mens jeg sov. Han talte til mig og sagde at grækerne har den endelige sejr over trojanerne i udsigt. Efter ni års fortrædelig belejring er guderne endelig blevet enige om at give os sejren. Vi skal bare tage den.
TILDE/NESTOR:
Hmmmrrr. Hvis det var en anden græker end dig, Høje Konge, der talte således til os, havde vi kaldt det for løgn og intetsigende opspind. Men nu var det dig, den højeste af de græske konger og derfor bør vi lytte til den drøm Zeus har sendt Agamemnon og ruste os til kamp. Hmmrrmr...
AGAMEMNON:
Vel talt, Nestor, lad os ruste til kamp!
MARTIN:
Og det gjorde de så. Agamemnon anede ikke at det var en falsk drøm Zeus havde sent til ham for at narre ham, så han lugtede trojanerblod og iklædte sig sit strålende krigstøj. Det gjorde alle de andre grækere også, i tusinder af krigere gjorde de sig klar til det endelige slag. Mens morgensolen steg på himlen og farvede de prægtige bronzedragter og lansespidserne, beslagene på vognene og hestenes seletøj først rødt og siden gyldent, steg krigsmodet i de mange græske helte og de ventede spændt på det store slag.
AGAMEMNON:
Til kamp, grækere! Lad os smadre de trojanske undermålere. Jeg mærker ondt blod flyde i mine årer! Fremad!
TILDE:
Og frem gik grækerne over sletten på vej mod byen Troja, talrige som et fugletræk, modige som løver og stærke som okser. Agamemnon gik forrest som en pilespids, stolt og højere end alle andre. Støvet hvirvlede op og dannede en faretruende sky bag ham som et varsel om Trojas undergang og han så ud til at ville indtage byen ene mand. Som en ildebrand åd de græske krigere sletten under sig og nærmede sig gungrende Troja.
MARTIN:
På Trojas mure stod udkigsposten - han var godt nok faldet i søvn
TILDE:
Men så kom regnbuens gud, Iris og vækkede ham med et lille vindpust
MARTIN:
For det gik jo ikke sådan at falde i søvn på posten og han så dette skue af den græske hær der nærmede sig som en flodbølge af støv og straks fór han til Hektor.
JACQUE/UDKIGSPOST:
Hektor, hektor, hektor, hektor!
TILDE/HEKTOR:
Ja?
UDKIGSPOST:
De kommer, de kommer, de kommer, de kommer!
HEKTOR:
Hvem?
UDKIGSPOST:
Ja, grækerne, grækerne, grækerne, grækerne!
HEKTOR:
Grækerne?
UDKIGSPOST:
Ja talløse som bladene i skoven, som sandet på stranden kommer de henover sletten for at indtage byen! Hektor du må gøre noget!
HEKTOR:
Ja. Det skal jeg nok. Men hvem er jeg?
UDKIGSPOST:
Du er Hektor. Du er trojanernes helt. Du er Trojas kong Priamos’ førstefødte søn og den stærkeste kriger i hele den pragtfulde trojanske hær. Du er trojanernes svar på batman, på superman, du er vores håb, du er ædel og gudelignede stærk, du er den allermest heltede helt!
HEKTOR:
Nå, er jeg det? Nå. Tak... Til våben! Trojas mænd, så gælder det. Gør jer rede til kamp! På med tøjet! Op med porten! Ud på sletten! Op med hagen, ind med maven! Trojanere, vi vil møde grækerne i åben kamp!

Scene 3 JACQUE:
Og velkommen her til sletten udenfor Troja. Det er sidste og afgørende kamp om Troja. Det er her på sletten slaget skal stå. De to hold er ved at være klar. Trojanerne på den ene banehalvdel angribende fra højre mod venstre og grækerne på den anden side angribende fra venstre mod højre. Grækernes anfører Agamemnon ser sejrsikker ud i dag. Han står foran sine holdkammerater klar til at give bolden op. Overfor har vi Hektor, trojanernes anfører, der ser lidt mere beklemt ud ved situationen?
MARTIN:
Ja, ved pressemødet tidligere i dag fortalte han at trojanerne følte sig taget på sengen, men det kan selvfølgelig også være en del af det taktiske spil. Han har før vist -
JACQUE:
Og vi er i gang. Trojanerne chokstarter med et overraskende kampskrig. Det lyder som en sværm af skrigende traner, et forfærdeligt skrigeri, der helt sikkert er meningen skal lamme fjenden, men grækerne ser ikke ud til ikke at lade sig mærke med det -
MARTIN:
Ja, det er som grækerne har en tro på at kunne vinde i dag.
JACQUE:
Og hvad er det? Der er en der bryder frem dér, hvem er det? Nej, nej, nej, det er prins Paris der helt overraskende har lagt sig i spidsen for den trojanske hær og hugger løs på grækerne, det ser ud til at gå forbavsende godt.
MARTIN Ja, det er overraskende. Prins Paris er ikke normalt den man forbinder med et sådant udfald. Han går normalt for at være lidt kujonagtig og mere en kvindebedårer end en sand kriger.
JACQUE:
Ja, man siger om ham at han er bedre til lyren end til lansen. Og hånet er han også blevet i pressen og af trojanernes anfører, broren Hektor. Men det ser ud til at han udfordrer grækerne og... Han rækker tunge! Fantastisk! En flot detalje der. Han rækker tunge ad grækerne. Det ser ud til at han provokerer grækerne.
MARTIN:
Er det ikke Menelaos, der kommer frem der fra grækernes side?
JACQUE:
Jo Agamemnons lillebror Menelaos kommer frem der og det ser ud til at han vil tage udfordringen op og han træder frem og går Prins Paris i møde. Det ville jo være en smuk duel vi ville få der, ikke sandt, hvis det kom til tvekamp mellem netop de to.
MARTIN:
Jo, det ville faktisk være en rigtig god dyst, der har næsten historiske dimensioner over sig. Det ville være en fantastisk kamp. Lad os håbe at -
JACQUE:
Men hov, hvad er nu det? Det lader til at alle holder op med at slås. Der er timeout. Alt går i stå dernede på kamppladsen. Vi må høre hvad der sker, vi stiller om til vores reporter på sidelinien. Hvad sker der?
TILDE:
Ja, det lader til at man er blevet enige om der skal være en tvekamp mellem Menelaos på den ene side og Paris på den anden. Man er ved at forhandle sig frem til at de to kæmper skal slås til døden, og at resultatet af denne tvekamp skal være afgørende for krigens udfald. Altså hvis Menelaos dør, lover grækerne at anerkende nederlaget og tage hjem til Grækenland med uforettet sag og på den anden side hvis Paris dør, lover trojanerne at tilbagelevere Den skønne Helene og betale erstatninger for svie og smerte.
MARTIN/JACQUE:
(Skift) Den skønne Helene!
TILDE:
Hvad?
MARTIN/JACQUE
Den skønne Helene! (Lille dans over dette emne)
JACQUE
Den smukkeste kvinde i Grækenland.
MARTIN:
Den smukkeste kvinde i hele den kendte verden.
JACQUE:
Årsagen til krigen.
MARTIN:
Den eneste grund til den vældige trojanske krig.
JACQUE:
Den skønne Helene.
MARTIN
Den vidunderskønne Helene. Hende vi alle var forelskede i.
JACQUE:
Om vi var.
TILDE/HELENE:
Mig? Var I forelskede i mig?
MARTIN/JACQUE:
Åh, ja. Ja.
MARTIN:
Vi stod der allesammen med savlen dryppende ned ad skjorten i den håbløse forventning om et enkelt kys.
JACQUE:
Ja, eller bare et enkelt blik.
HELENE:
Ja?
MARTIN/JACQUE:
Åhja.
MARTIN:
Vi var der allesammen, alle grækere, Nestor
JACQUE:
Diomedes
MARTIN:
Odysseus
JACQUE:
Menelaos
MARTIN:
Achilleus
JACQUE:
Ajaxerne
MARTIN:
Ajaxerne
JACQUE:
Alle.
MARTIN:
Alle drømte vi om at blive din og lå i telt udenfor dit hus.
HELENE:
Gjorde I?
MARTIN/JACQUE:
Om vi gjorde!
JACQUE:
Der stank af alle mulige duftende olier, fordi vi alle sammen smurte os ind.
MARTIN:
For hvis nu du skulle komme forbi. Vi kom til at rage på hinanden i søvne -
JACQUE:
Fordi vi alle drømte om at vi lå ved siden af dig.
MARTIN:
Vi lå som kærlighedens hær uden for din dør og ventede på at besejre dig.
HELENE:
Men far var bange for alle de mange bejlere. Hvis nu en fik lov til at få mig, ville de andre jo blive vrede og utilregnelige. Hvad skulle han gøre.
MARTIN/ODYSSEUS:
Øh, øh, øh, jeg har en ide...
HELENE:
Odysseus, den kloge, Zeus's lige i snildhed, har en ide. Lad os høre hans forslag.
MARTIN/ODYSSEUS:
Ja. Hvad hvis nu Helene selv fik lov til at bestemme hvem hun ville have og så når hun havde bestemt sig og altså valgt en, så lover I andre nej jeg mener vi andre nu her på det her sted at vi vil resp, resep, repra, rebs, synes at det er i orden med det valg Helene har gjort. Vi kunne faktisk aftale sådan at vi faktisk stod inde for det ægteskab allesammen og ville forsvare det med vores liv, hvis der nu skete noget. Vi har jo egentlig en chance allesammen for at få hende, ikke? Er I med?
JACQUE:
God ide, Odysseus. Det er en aftale. Vi lover at Helene selv må vælge sin ægtemand og at vi allesammen vil forsvare det ægteskab til døden.
HELENE:
Må jeg så selv vælge...? (Alle krigerne fra før, råber op, tag mig, se mine muskler, jeg har en lækker sporthestevogn etc.) Ih... Det er svært... Dig!Nej vent... Nej dig... Nej dig, Menelaos.
MARTIN/MENELAOS:
Mig? Hvorfor mig?
HELENE:
Ja, dig Menelaos. Jeg tror du er et fornuftigt valg. Ikke?
MENELAOS:
Hvorfor mig?
HELENE:
Du ser sådan tilpas kedelig ud, du vil ikke forlade mig, når jeg en dag måske mister skønheden.
MENELAOS:
Du Helene, du mister aldrig skønheden.
AGAMEMNON:
Tillykke lillebror, flot kone, det må man sige, flot kone.
MENELAOS:
Ja tak storebror, ja hun er godt nok dejlig. Der var jeg heldig. (Menelaos præsenterer. De hilser)
AGAMEMNON:
Nu må vi håbe du får lov til at beholde hende, lillebror.
MENELAOS:
Ja, det må vi.
JACQUE:
- men det fik han ikke. Det fik han ikke.
HELENE:
Nå, gjorde han ikke?
MARTIN:
Nej, det gjorde han ikke.
HELENE:
Nå, hvordan, hvad skete der, mødte jeg en anden eller...? Hvad skete der? Fortæl.
JACQUE:
Se. Guderne var til fest. (De fester som guder) Alle var der og det var en vidunderlig fest. Eller det vil sige, ikke alle, for man havde ikke inviteret stridens gudinde, Eris, hun skulle altid sætte splid. Eris blev noget gnaven over ikke at være blevet inviteret og derfor kom hun lige forbi festen og kastede et æble ind på dansegulvet. (Der ligger et æble på gulvet)
TILDE:
Hov!
MARTIN:
Hvad?
TILDE:
Se der!
JACQUE:
Et æble.
MARTIN:
Der står noget på det.
TILDE:
Hvad står der?
JACQUE:
"Til den smukkeste". Det må være mig.
TILDE:
Nej, det er da mig.
MARTIN:
Nej, mig.
JACQUE:
Og så var den fest ødelagt. Nej kære medguder, det er altså mig.
MARTIN:
Jeg er smukkest, det er til mig
TILDE:
Nej, du tager helt fejl. Til mig.
JACQUE:
Nej, mig.
TILDE:
Mig.
MARTIN:
Er der nogle der har tænkt på Den skønne Helene?
JACQUE:
En dødelig!
TILDE:
Nej føj, hun kan da umulig være den smukkeste.
JACQUE:
Den smukkeste kan kun være en gudinde.
MARTIN:
Nåja.
TILDE: Åh nej
MARTIN OG JACQUE: Åh nej
TILDE:
Åh, der kommer de tre store
JACQUE:
Så kan vi andre jo ikke rigtig være med.
MARTIN:
Nej, hvis de tre vil være med i den konkurrence kan vi ligesågodt opgive.
TILDE/PALLAS ATHENE:
Ja, for en af de tre store gudinder af Olympen er mig. Mig. Pallas Athene, jeg er gudinde for kunst, håndværk og for krig. Jeg er datter af Zeus og blev født ved at jeg sprang ud af min fars pande med hele krigsdragten på. Det var til stort besvær for min far og han måtte have hjælp af Hefaistos til at kløve sin pande med en økse. Jeg er både jomfru og moder, jeg er vældig og yndig. Og jeg er selvfølgelig den smukkeste, så tag mig.
MARTIN/HERE:
Nej, nej, nej. Der jo også mig. Jeg er Here. Jeg er søster og kone til den mægtige Zeus. Jeg er gudernes dronning, gudinde for frugtbarheden Jeg er vidunderlig og det er ikke uden grund menneskene kalder mig for den liljearmede og den kvieøjede, for smuk er jeg, smuk uden lige. Zeus er det ikke rigtig, min elskede? Nå han er der ikke lige nu, men jeg er altså den smukkeste, så tag mig
JACQUE/AFRODITE:
Og så er der endelig mig. Afrodite. Jeg er gudinde for den erotiske kærlighed mellem mand og kvinde. Jeg er ganske vellidt af menneskene, om det så er nok så hemmeligt, for jeg er elskovens gud, smuk og skøn, de kalder mig den skumfødte. Jeg blev født ved at min storebror, Kronos, altså tiden skar min fars lem af og smed det -
TILDE:
Lem?
JACQUE/AFRODITE:
Ja, lem. Du ved det skønne elskovsredskab. Min storebror skar altså fars lem af og smed det i havet, og nåja, det døde far selvfølgelig af, men så lå det der og plaskede rundt og så skummede det helt vildt og ud af det der skum fødtes jeg, elskovens gud, Afrodite, og selvfølgelig er jeg den smukkeste, for jeg er jo altså også gudinde for skønheden... Er jeg ikke også smukkest, drenge?
MARTIN:
Dengang var der ikke nogen der turde afgøre det væddemål, fordi de vidste, at den der afgjorde det, ville få de to andres vrede på halsen, og det er ikke sjovt.
TILDE:
Så væddemålet mellem de tre blev først afgjort langt tid senere, hvor de tre var på en lille hyggegudeflyvetyr og stødte på en ung smuk hyrde, der ikke kendte noget til noget...
NOTE/MARTIN:
Note - Den unge hyrde var selveste prins Paris, der ikke vidste at han var prins Paris, for han var blevet sat ud til rævene som spæd. Det var blevet spået at han en dag ville sætte Troja i brand, og det turde hans far kongen af Troja ikke risikere. Han blev dog fundet af en hyrde og overlevede derfor - note slut.
HERE:
Du må afgøre en sag for os tre, unge hyrde. Hvor er du egentlig smuk af en hyrde at være, du ligner en prins. Nå, Hvem er den smukkeste af os tre?
PALLAS ATHENE:
Ja, du skal været helt ærlig.
AFRODITE:
Ja, sig din mening uden forbehold, lækre smækre hyrde. Er du sikker på du bare er hyrde, du ser fantastisk godt ud.
HERE:
Sig nu din ærlige mening, hvem er smukkest? Du må selv bestemme, men for at hjælpe dig lidt, kan jeg fortælle dig at jeg kan gøre dig hersker over hele Asien, hvis du vælger mig, som selvfølgelig er det rigtige.
PALLAS ATHENE:
Du skal være helt ærlig, men bare for at du ved det så kan jeg give alverdens visdom, hvis du vælger mig, du vil blive verdens klogeste, var det ikke noget, så jeg er den smukkeste, ikke?
AFRODITE:
Du hyrde, Du skal vælge mig for selvfølgelig er jeg den smukkeste, men jeg kan også love dig at jeg vil finde dig verdens skønneste kvinde og sørge for at hun bliver din -
JACQUE/PARIS:
Hvad sagde du, verdens skønneste kvinde?
AFRODITE:
Mmmm.
PARIS:
Jeg synes helt klart at den smukkeste af jer tre er... dig, Afrodite... (Palles Athene og Here udviser gudelignende raseri)
JACQUE/AFRODITE:
Det var godt valgt, Prins Paris, for det er hvad du er, Prins Paris af Troja, kom du med mig til Grækenland, så skal du få den skønneste af alle kvinder. En Helene... Hun er godt nok gift med en fyr der hedder Menelaos, men pyt med det, et ord er et ord, du får hende. (Fører sig/Paris i armene på Tilde/Helene og de danser en kærlighedsdans. Der er skrevet en opera over dette motiv...)
HELENE:
Nå sådan... Sådan fik Menelaos ikke lov til at beholde mig... uh!
MARTIN/MENELAOS:
Alarm! Alarm! Min kone er væk! Hjælp! Min bedårende hustru er væk. Han var gæst i mit hjem, den skiderik og så er den tak man får, at han forfører ens elskede kone og stjæler hende fra mig. Hun er væk, den skønne Helene er væk! Han har stjålet hende, har han, Prins Paris af Troja, den skid! Grækere! Kom og hjælp mig. I svor at ville forsvare mit ægteskab med den skønne Helene til døden, så kom nu og hjælp mig.
Det ender med at Menelaos og Paris kommer til at stå overfor hinanden i tvekampen.
TILDE:
Og vi er tilbage her på sletten, hvor de to kombattanter gør sig klar til den endelige afgørelse efter ni års belejring af Troja. Ni år efter den frække prins Paris stak af med Helene fra den græske Menelaos, og grækerne samlede den største hær i historien for at hente Helene tilbage. En fantastisk krig har det været indtil videre. Og som sagt har de to hold nu etableret en tvekamp mellem Paris og Menelaos. Og vi er i gang (De slås en voldsom kamp. Paris bliver på et tidspunkt meget sårbar) Og Prins Paris ser ud til at være i vanskeligheder, han ser ud til at tabe og nu hugger Menelaos (Paris forsvinder) Nej han hugger ikke! Der er ikke noget at hugge i. Prins Paris er væk!
MENELAOS:
Hov! Hvor blev han af? Jeg havde ham lige. Hvor blev han af, den kryster? Den kryster! (En komisk jagt efter den forsvundne modstander)
TILDE:
Det var som om der kom en tåge eller en dis. Pludselig kunne man ikke se Prins Paris. Han er væk, måske er det guden Afrodite, der blandede sig. Det har man hørt om før, og hun skulle også have en forkærlighed for denne Prins Paris...
PARIS:
Helene...
HELENE
Og så stikker du bare af fra slåskampen, Paris. Du skulle være blevet og kæmpet som en mand. Hvordan er du også kommet tilbage?
PARIS:
Afrodite bar mig... Kom her.
HELENE:
Nej jeg vil ej.
PARIS:
Kom...
HELENE:
Nej.
PARIS:
Kom...
HELENE:
Gid jeg aldrig havde mødt dig... Så havde den her krig aldrig været... (Hun kaster sig i hans arme)
MENELAOS:
Hallo. Jeg vandt. Jeg vandt!
JACQUE/TILDE: (Interesseret i noget andet)
Hvad?
MENELAOS:
Jeg vandt. Jeg vandt tvekampen. Han forsvandt bare. Han stak af, så jeg vandt!
JACQUE/TILDE:
Nå... nåja...
MENELAOS:
Ja! Jeg har vundet! Agamemnon, jeg har vundet, for pokker.
AGAMEMNON:
Ja, det er da rigtigt, min bror, du har jo vundet.
MENELAOS:
Ja ikke også, Agamemnon -
AGAMEMNON:
Ja. Du har vundet. Vi har vundet. Det var aftalen. Grækere, vi har vundet. Troja, aflever! Kom med Helene! Krigen er færdig, vi har vundet.

Scene 4 ZEUS:
Møde! Jeg vil ha’ møde mellem olympens guder!
PALLAS ATHENE:
Far siger, der er gudemøde.
HERE:
Nå, er der møde?
PALLAS ATHENE:
Ja, Here, der er møde. Der er sket noget nede ved Troja.
HERE:
Er det det med tvekampen – så må vi hellere komme.
AFRODITE:
Gælder det os allesammen?
HERE:
Ja, selvfølgelig, gælder det os allesammen. Især dig, Afrodite.
AFRODITE:
Jaja. Jeg er her jo, er jeg ikke?
PALLAS ATHENE:
Apollon, har du set Ares?
APOLLON:
Om jeg Apollon, den smukke og skønne Apollon skulle have set den lille krigsliderlige mide til Ares. Skulle jeg have set den lede -
AFRODITE:
Hold nu op, Apollon, vi ved godt, du er lækker, men har du set Ares?
APOLLON:
Nej, han er sikkert nede ved en eller anden krig, han får aldrig stillet sin umættelige blodtørst.
PALLAS ATHENE:
Nej det ved jeg godt Apollon, jeg kender ham også godt men han skal da også til møde.
APOLLON:
Tsk.
PALLAS ATHENE:
Gider du lige, Apollon! Hermes, du gudernes budbringer, kan du ikke lige fise ned og hente ham.
HERMES:
Jo, det kan jeg da godt. Jeg elsker at fise rundt og bringe bud fra den ene til den anden. Hermes er jeg og med vinger på fødderne. Jeg drøner lige ned på slagmarken og henter ham.
APOLLON:
Afrodite, er der ikke noget med, at du har noget kørende med Ares...?
AFRODITE:
Mig...?
HERMES:
Så er jeg tilbage, hurtig som en musvåge, og jeg har krigsguden Ares med
ALLE/ARES:
Ja, nu kommer jeg, jeg havde det lige så sjovt. Men her er jeg, hvad er der så? Hvad er der møde om?
ZEUS:
Er alle Olympens guder kommet. Har I sat jer tilrette i de prægtige sale? (Han kigger omkring) Godt. Som I ved har grækerne og trojanerne reelt afgjort det hele i den aftalte tvekamp. Så skal vi stoppe denne krig om Troja nu? Hvad siger I?
HERE:
Du er simpelthen utrolig, Zeus. Så skulle vi bare slutte her, efter ni år? Så skulle al vores møje og besvær være til ingen nytte? Det kunne lige passe. Nu har vi endelig fået samlet en ordentlig hær der kan straffe de modbydelige trojanere.
PALLAS ATHENE:
Ja, det er rigtigt, Here, de fortjener at smage hævnen for alvor. De skal ikke have lov at slippe så let.
HERE:
Det siger jeg dig, store Zeus du kan lige prøve at afslutte den krig nu, så vil du få med mig at bestille....
AFRODITE:
I lyder som om I kunne sluge de stakkels trojanere råt.
HERE:
Du tier stille, Afrodite.
ZEUS:
Så gør vi som du vil, søde kone, lad dem slås lidt mere.
ARES:
Må vi så gå igen? Jeg har en trojansk krig jeg lige vil se lidt til.
TILDE:
Og Pallas Athene fløj ned på sletten og hviskede til -
JACQUE:
En trojansk helt at han skulle afskyde en pil det ville bringe ham evig ære -
MARTIN:
Og pilen ramte Menelaos i benet - Av!
TILDE:
Og således fortsatte den eventyrlige krig om Troja, og den skønne Helene.
Slaget - dans - alle tre skuespillere kæmper og danser vildt. En lille scene for sig.

Scene 5 Patroklos/Jacque ligger på gulvet. Tilde løber – i slow – mod Achilleus og kalder først uden stemme, senere med på Achilleus.
ANTILOCHOS:
Achilleus... Achilleus... Patroklos er død... Din bedste ven Patroklos er død i kamp. Fældet af Hektor.
ACHILLEUS:
(Skriger) Nej! Ikke Patroklos. Fortæl. Eller jeg kvæler dig!
ANTILOCHOS:
Han lånte jo din fantastiske rustning, der gør bæreren usårlig, og fager som han var kæmpede han bravt, alle troede jo først at du var kommet tilbage, og han frelste derved de græske skibe, der var truede af brand med trojanerne så nærved. Trojanerne løb rædde hjemad mod Troja, men snart fandt de ud af, at det ikke var dig, og modet vendte tilbage i dem, og de vendte sig med ansigtet mod grækerne. Patroklos kæmpede dog stadig som en gud, og selvom han havde sagt, at han ville stoppe når trojanerne var væk fra lejren og skibene frelst, blev han ved at være sulten efter blod og fortsatte sin storslåede dåd. Og han ihjelslog selveste Sarpedon, søn af Zeus.
JACQUE:
Zeus blev rasende og lod Apollon blande sig i kampen. Mens Patroklos kæmpede mod Hektor. (Gør det)
APOLLON:
Lagde Apollon pilen på buen og skød -
JACQUE:
Og pilen ramte netop den pragtfulde rustning, så den gled skævt på den modigt kæmpende Patroklos -
TILDE:
Og Hektor, der så det, kunne træffe Patroklos med et dødeligt kast af sit spyd. (Patroklos rammes og dør)
ACHILLEUS:
Nej!
ANTILOCHOS:
Patroklos var død.Og de kæmpede alle indædt om liget. Begge hæres helte sloges om liget, som sultne løver om en hjort, men det lykkedes desværre Hektor at bemægtige sig det, og krænge rustningen af ham. grækerne blev rasende og de kæmpede stædigt indtil de vandt magten om liget, og sådan bølgede kampen frem og tilbage. Skulle liget æres eller vanæres? Nøgent lå det under gnisterne fra de kæmpende heltes sværd.
ACHILLEUS:
Ligger han der stadig?
ANTILOCHOS:
Ja, de kæmper fortsat, og endnu er hans nøgne lig ikke i sikkerhed.
ACHILLEUS:
Moar!
THETIS:
Er det dig, min søn, jeg hører?
ACHILLEUS:
Ja moar! Ved Zeus det er mig, du hører!
THETIS:
Er du ulykkelig, søn?
ACHILLEUS:
Ja det ved zeus!
THETIS:
Men grækerne har jo tabt til trojanerne som du ønskede. Du får din din æresoprejsning.
ACHILLEUS:
Jeg vil slås, mor, nu vil jeg slås, uh, hvor vil jeg slås, men jeg har ingen rustning! Jeg har lånt min rustning ud til min bedste ven. Han er død, og han ligger nøgen midt ude på slagmarken. Jeg vil have hævn. Få Hefaistos, den herlige guddommelige smed, til at lave mig en ny rustning.
THETIS:
Det skal jeg nok, men du må love mig ikke at gå i kamp uden rustning. Vent, min søn, til jeg er tilbage.
ACHILLEUS:
Det lover jeg mor, selvom det er svært.
IRIS/TILDE:
Nu kom Iris, regnbuens gud. Achilleus, kampen om Patroklos lig bølger stadig. Stædigt kæmper trojanerne om at få fat i liget, og hugge hovedet af det og sætte det på et spyd. For liget vil Hektor smide for hundene, hvis han får lov.
ACHILLEUS:
Men jeg har ingen rustning, jeg kan ikke kæmpe...
IRIS:
Men vis dig, så bringer du mod i grækerne... (Det gør han. Tilde bærer Patroklos på ryggen, og lægger ham for Achilleus fødder. (Achilleus kaster sig sorgfuldt ned til liget)
HEFAISTOS/TILDE:
Achilleus, din rustning er færdig. (Achilleus får rustningen på) Og et sværd har jeg også smedet. (Han får også det) Skønnere våben findes ikke, skønnere rustning findes ikke.
THETIS:
Tak Hefaistos.
HEFAISTOS:
Selv tak, Thetis, alt for dig, du holder dig godt, gamle havfrue.
THETIS:
Hefaistos, altså!
ACHILLEUS:
Og nu vil jeg forsones med Agamemnon, så jeg kan komme i krig!
AGAMEMNON:
Achilleus. Som jeg lovede da krigen gik dårligst, og jeg ville forsones med dig, og du afslog, vil jeg give dig Briseis tilbage, og give dig alle mulige gaver som bevis på –
ACHILLEUS:
Jeg er ligeglad, jeg vil i krig. (Smider briseis på jorden)
AGAMEMNON:
Det er også godt nok for mig.
ACHILLEUS:
Jeg vil i krig, og fra nu af bestemmer jeg.
AGAMEMNON:
Det er fint med mig, bare det bliver mellem os to.
ACHILLEUS:
Det er en aftale. Argh! (Fælder de to andre i et uhørt blodbad under det følgende) Og krigen om Troja indledte sit sidste store slag, hvor selv guderne deltog. Achilleus var uimodståelig, han fór vildt frem og fældede enhver så blodigt at floden steg over sine bredder, og farvedes rød af blodet fra de mange døde. Hævnen var umættelig. Endelig nåede han Trojas mure og endelig nåede han Hektor.(Tilde står som Hektor)
HEKTOR:
Er vi nu kommet til det Iliaden handler om....?
ACHILLEUS:
Hvad snakker du om, Hektor?
HEKTOR:
Ved du egentlig hvorfor det hedder iliaden? Det er da et mærkeligt navn, synes du ikke Achilleus?
ACHILLEUS:
Hvad snakker du om?
HEKTOR:
Iliaden hedder den, fordi det kommer af et andet navn for byen Troja, nemlig Ilion.
ACHILLEUS:
Hvad?
HEKTOR:
Så Iliaden betyder sangen om Ilion.
ACHILLEUS:
Du har min rustning på.
HEKTOR:
Ja, den har jeg skrællet af din ven, Patroklos.
ACHILLEUS:
Og for det skal du dø! Argh! (Hektor vender sig om og løber)
JACQUE:
Pludselig tabte Hektor modet. Og de to løb rundt om Trojas mure. Hektor forrest, med Achilleus lige i hælene. Tre gange rundt, mens trojanerne flygtede ind bag byens mure som rædselslagne gedekid. Tre gange rundt. ”Red dig hektor, ved dette mit bryst som du har diet ved, red dig, min søn, hektor” skreg hans mor fra muren.
MARTIN:
Opgiv den ulige kamp, søn, og bring dig i sikkerhed bag trojas vældige mure, brølede hans far fra muren.
TILDE:
Tænk på dit barn, min elskede, og red dig, du vil tabe til Achilleus, klynkede hans hustru fra Troja mur.
JACQUE:
Tre gange rundt, mens guderne holdt råd.
APOLLON:
Årh, er der møde igen, jeg synes ikke vi bestiller andet end at holde møde.
AFRODITE:
Hold da op, Apollon, det er da meget hyggeligt.
PALLAS ATHENE:
Det er en af dine yndlinge, det drejer sig om, Apollon, du ved helten Hektor.
AFRODITE:
Ja, og så den livsfarlige vildmand til Achilleus.
PALLAS ATHENE:
Du skal ikke sige noget ondt om Achilleus, Afrodite.
ZEUS:
Jeg vil lade den fine vægt komme frem. Hvor sjælene vejes op imod hinanden, og deres skæbne bestemmes. Kom med loddet for Achilleus, og loddet for Hektor. (Der vejes) Hektors gik ned. Hektor skal dø.
APOLLON:
Nå, men så kan jeg ikke være skytsengel for Hektor mere.
PALLAS ATHENE:
Så lad mig tage din plads. (Til Hektor) Du kan sagtens vinde over Achilleus, Hektor, jeg vil stå ved din side, jeg, din skytsånd, Apollon.
TILDE: Og modet vendte tilbage i Hektor, og han vendte sig mod Achilleus.
HEKTOR:
Kom så an, Achilleus. Nu er jeg klar til at kæmpe imod dig.
ACHILLEUS:
Nå det er du, din lede trojaner. Dit liv er mig det mest ækle i denne verden. Nu vil jeg tage det.
HEKTOR:
Du er velkommen til at prøve, Græker. (De slås. En kort pause) Apollon, jeg troede du var med mig. (Hektor rammes fatalt) Kun ber jeg dig, Achilleus, ved din sjæl, ved dine knæ som jeg omfavner, og dine forældre, skån mit efterladte legeme, fra den tort det er at blive ædt af vilde hunde. Du kan få den guld og den sølv du ønsker af min far, hvis du vil give ham liget af mig, så jeg kan blive brændt.
ACHILLEUS:
Tal ikke sådan til mig, køter, om knæ og forældre. Hvis jeg dog bare kunne æde dig råt, selv som en hund , kunne det måske lindre den sorg du har forvoldt mig. Om kong Priamos vejede dig i guld, ville det ikke få mig til at udlevere dig. Nej du skal ædes af hunde og gribbe.
HEKTOR:
Nu kender jeg dig, Achilleus. Din vrede har gjort dig ubøjelig. Din vred har forvandlet dit hjerte til en sten. Men vogt dig for gudernes vrede, de vil ramme dig gennem Paris, der vil slå dig ihjel...
ACHILLEUS:
Ja... Og dø så, Hektor. Dø nu. (Han dør) Argh! Det er ikke nok. Jeg er stadig vred! Hvad nu? Det er ikke nok at slå det modbydeligste jeg kender ihjel. Jeg er vred endnu!
JACQUE:
(De to spiller det efterfølgende imens) Og nu vil I se, mine damer og herrer, hvad hævnens raseri kan gøre ved os mennesker, for se nu. Achilleus tog liget af Hektor, jog en dolk gennem kødet bag senen ved anklerne, og igennem hullerne førte han læderremme, som han spændte fast til sine heste. Derpå galopperede han rundt om Troja, med Hektors lig slæbende efter sig, hovedet nedad, så ansigtet vendte ned imod støvet og stenene. Kong Priamos, Hektors far så til, Hekabe, Hektors mor så til, hans kone Andromache, broren Paris, svigerinden Helene, alle så de til, og kunne intet gøre end at forfærdes og græde. Men Achilleus var hævntørstig, og fortsatte sit vilde ridt hele vejen over sletten til den græske lejr.
ACHILLEUS:
Ingen reaktion. Det hjælper ikke. Som at drikke uden at slukke tørsten. Som at spise uden at blive mæt. Jeg drikker saltvand! Lad os brænde et bål med min elskede Patroklos, han skal begraves. Lad os afholde sportslege til hans ære. I ti dage. (De gør det. Achilleus deltager halvhjertet) Argh. Det hjælper ikke. Jeg kører en tur med Hektor! (Han gør det. Opgiver fortvivlet) Argh!
THETIS:
Achilleus, mit barn –
ACHILLEUS:
Ja-argh!
THETIS:
Hvor længe endnu, vil du lade dit hjerte fortære af denne ubønhørlige vrede. Du spiser ikke, du sover ikke.
ACHILLEUS:
(Rystende af vrede) Den vil ikke holde op!
THETIS:
Det skal den. Guderne synes ikke om din vrede, og Zeus er forbitret over at du skænder liget af Hektor, og ikke udleverer det til familien.
ACHILLEUS:
Nåmen så lad dem komme og hente det. Det hjælper alligevel ikke.
IRIS:
Priamos, Priamos
PRIAMOS:
Er det Iris, der kommer til mig i natten?
IRIS:
Priamos, Guderne sender dig den besked, at Achilleus vil lade dig købe liget af Hektor tilbage, hvis du tager over til han lejr.
PRIAMOS:
Er det sandt? Er det sandt? Hvilken lykke i ulykken. (Vender sig mod Achilleus) Alt guld, alt sølv som vægten af min søn er dit. Alt er dit.
ACHILLEUS:
Her. Tag ham. Og forsvind.
Mørke.
JACQUE:
Hov er vi allerede færdige. Nu fik vi ikke fortalt om den trojanske hest.
TILDE:
Eller at Troja tabte...
MARTIN:
Heller ikke at kvinderne blev voldtaget, og børnene smidt ned fra muren.
TILDE:
Men sådan er krig jo.
JACQUE:
Man kan ikke fortælle det hele.
Lys op til fremkaldelser