Manuskript

 

 

DANMARKSHISTORIEN
PERSONER - BLANDT ANDET:
KRAKA, en skønhed: Birger
REGNAR LODBROG, en viking: Tilde
HARALD BLÅTAND, en tidlig konge: Ernesto
POPPO, en munk: Birger
GORM DEN GAMLE, den 1. konge: Birger
THYRA, hans dronning: Tilde
VALDEMAR DEN STORE, en stor konge: Birger
ABSALON, en biskop: Ernesto
SAXO, en krønike skriver: Tilde
ANDERS SUNESEN, en biskop: Tilde
VALDEMAR SEJR, en konge: Birger
VALDEMAR ATTERDAG, endnu en konge: Ernesto
MARGRETE DEN 1., en dronning: Tilde
CHRISTIAN DEN 4., en kendt konge: Ernesto
KIRSTEN MUNK, en af hans koner: Birger
MAREN SPIID, en syerske fra Ribe: Tilde
TYCHO BRAHE, en astronom: Birger
TORDENSKJOLD, en søhelt: Tilde
CHRISTIAN DEN 7., en gal konge: Birger
CAROLINE MATHILDE, hans unge hustru: Tilde
JOHANN FRIEDRICH STRUENSEE, en livlæge: Ernesto
ADMIRAL NELSON, engelsk søhelt: Birger
LOUISE C. RASMUSSEN, en grevinde: Ernesto

Derudover en masse fortællere og historikere, konger og folk, slaver og sømænd, skønne kvinder og fugle, sære skabninger og vikinger, kristne og hedninge, pestramte og spidsborgere, englændere, nordmænd og andre slags danskere.

1. Scene - Forhistorien - Begyndelsen

Der varmes op
ERNESTO: Og nu mine damer og herrer er det med at holde fast. Det gælder om at slå ørerne ud, sætte øjnene på stilke, sprede hørelapperne og i det hele taget tage benene på nakken, for nu gør vi klar til en pragtpræstation, en fænomenalsk fabel af en klassikere. Vi trækker ud med en af de helt store, vi disker op med en gave, en sværvægter, vi leverer aktindsigt og dannelsesrejse på en lille time og hold nu godt fast, der er fuld tilfredshed eller pengene tilbage, for vi ved hvad vi taler om, mine damer og herrer. Vi ved hvad vi har mellem hænderne her, et mesterværk, nemlig mine damer og herre, intet mindre end DANMARKSHISTORIEN. Hold på hat og briller, det bliver en forestilling, der vil gå over i historien.
Dyb indånding
ALLE: Der var engang!
(De tre skuespillere agerer istid på podiet. De smelter. Natur og naturmennesker)
ALLE: Kraak, kraak.
TILDE: Nå ja, her bor den skønne Kraka.
BIRGER: (Springer op) Ja. det er mig.
ERNESTO: Ja, lige Kraka, hun boede jo altså faktisk i Norge.
TILDE: Ja ja, men det var også en del af Danmark.
ERNESTO: Ikke på det tidspunkt.
KRAKA: Der kom en masse norske krigere i land, de skulle bage brød
ERNESTO: Danske.
KRAKA: Danske.
TILDE/REGNAR: Hvad fanden! Har I brændt brødene? Jeg skal den ondelyneme -
ERNESTO: (Tilde hiver Ernesto i øret) Av.. Regnar, Regnar!
TILDE: Regnar... Regnar Lodbrog... (Tilde hiver Ernesto i øret) Har I brændt brødene?
ERNESTO: Av... Ja, for helvede! Hun var så vidunderligt smuk
KRAKA: Ja -
ERNESTO: Selvom hun lignede en bondepige så fuldstændigt bedårende smuk, at vi glemte at holde øje med brødet  -
REGNAR: Smuk! Hende vil jeg møde! Er hun også klog?
KRAKA: Ja da -
REGNAR: Jeg skal have mig en klog kvinde!
ERNESTO: Det ved jeg nu ikke... -
REGNAR: Hun skal testes. Sig, jeg vil møde hende, men hun skal hverken have spist eller være fastende, ikke alene, men heller ikke i følge med nogen, ikke noget tøj på -
KRAKA: Men heller ikke nøgen, okay, så tager jeg et fiskenet på, en hund med og tygger lidt i et løg, hvor svært kan det være, hej din store bandit...
REGNAR: Hvad så smukke, skal vi erobre verden, vi to. (Regnar springer op i armene på Kraka og der danses en erobring af verden vikingedans)
ERNESTO: Og Danerne var vikinger. Det er vi både stolte over og kendt for i hele verden. Vi buldrede rundt, smadrede og erobrede stort set overalt, hvor vi kom frem og femhundrede år før Columbus opdagede Amerika tog Erik den Røde og sønniken Leif den lykkelige på togt over Island og Grønland og fandt Amerika som de døbte Vinland. De var herlige, de vikinger, gik bersærk, plyndrede og voldtog, drak øl og åd svampe og troede på ordentlige guder som Odin og Thor, Loke og Frej. Men sådan blev det jo ikke ved...
(Dansen ender med at Birger og Tilde falder om i hver sin side, og Ernesto ender på toppen af podiet)

2. scene - Jelling - Dåben

ERNESTO/HARALD: Mor. Far. I skal have en kristen begravelse!
BIRGER: Hvad.
TILDE: Harald, min lille skat, hvad snakker du om?
BIRGER: Hvad ævler du om, lille Harald, vi er først lige kommet i gang. Jeg er lige blevet konge. Og så vil du til at begrave os.
TILDE: Ja, Harald din far er lige blevet konge. og så vil du til at begraaa...
HARALD: Se ham der! (Birger går jernbyrd) Se!
TILDE: (Som fortæller) Ja se! Ja, det vi ser her, er Poppo. Han går jernbyrd. Det vil sige, at han har en glødende jernhandske på hænderne og går Jernbyrd foran Harald Blåtand. Harald Blåtand er den nye konge. Han var simpelthen en af de første konger. Man siger hans far Gorm, der desværre lige er død var den første af alle konger, og man siger at alle danskere stammer fra Gorm den Gamle. Nå. Men altså her har vi Poppo.
(Ernesto på foran podiet. Birger på toppen af podiet)
HARALD: Det var satans eller det ville jeg nok ikke sige... men alligevel. Er det ikke vildt!
TILDE: Poppo demonstrerer her, hvor meget man kan, hvis man har den rigtige gud på sin side. Poppo er missionær fra Tyskland, han er munk og har sat sig for at skænke de hedenske nordboer noget af den dejlige kristendom og få dem omvendt til den rette tro. Det ser ud til at gå rigtig godt.
HARALD: Ja, for den. Så du det? Det skal vi ha, det der.
(Birger døber Ernesto fra toppen af podiet)
TILDE: Og sådan gik det til, at Harald blev døbt og med ham resten af landet - sådan efterhånden. Han havde nemlig fået lov at låne nogle soldater af en kejser nede fra Tyskland, hvis han blev kristen.
HARALD: Så døber vi!
TILDE: - Hvilket måske nok hjalp ham lidt i hans beslutning om at - 
HARALD: Så døber vi!
TILDE: Det hjalp sikkert også til at overbevise andre om det fantastiske i kristendommen...
HARALD: Så døber vi, siger jeg! (Ernesto slår Tilde ned)
TILDE: Undskyld.
(Birger og Tilde lander nogenlunde samme sted som de lå i starten. Ernesto går til toppen af podiet igen.)
HARALD: Mor! Far! I kan da ikke ligge begravede herude i de grimme gamle gravhøje. Vi skal da bygge en kirke. Selvom du er hedning, far, begraver jeg dig igen. Kom her. (Han løfter den døde Gorm op) Øv Far, du er blevet lidt ulækker af at ligge dernede.
BIRGER (Birger kommer op og stå og begynder at lave runer): Haralt kunukr bath kaurua kubi thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina. sa haralt ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna,
HARALD (Imens Ernesto løfter Tilde op): Også dig, Mor. Føj for satan, Mor! Åh undskyld (Gør korsets tegn)
TILDE (Kommer op og stå. Laver runer med Birger): Harald konge bød gøre dødeminde dette efter Gorm sin fader og efter Thorvi (Thyre) sin moder, den Harald som (for) sig vandt Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne - betyder sådan nogenlunde det der står på dåbstavlen i Jelling. Skrevet med runer.
HARALD: SÅ! Nu vil jeg ud og slås!
TILDE: Runer det er er faktisk et alfabet som -
BIRGER: Så altså hele tre ting på en gang: Han fik samlet Danmark. Og han fik tage en bid af Norge. Og Harald her fik kristendommen indført i det lille land, det skulle vise sig at komme til at betyde ret så meget i fremtiden.
HARALD: Så! Nu vil jeg ud og slås!
TILDE: Ved I, hvad runer er?
BIRGER: At han så døde ved at blive slået ned, mens han sad og sked i krattemutten, fordi der var borgerkrig og han søn, Svend Tveskæg havde lyst til at være konge er en helt anden i historie.
HARALD: SÅ! Argh!
TILDE: Men Odin og Thor. Er det slut med dem, så?
BIRGER: I princippet, ja.
TILDE: Hvad med Ymer? og træet Ygdrassil?
HARALD: Jeg vil ud og slås!
BIRGER: Jamen, det er vi over for længst.

3. scene - Korsriddertid - Valdemar

ERNESTO: Jeg vil slås! Jeg vil være Valdemar!
TILDE: Hov, nej, det vil jeg!
BIRGER: Nej, jeg vil være Valdemar!
TILDE: Nej, det er mig! Jeg vil være konge! Og så blev der myrdet konger! (Tilde starter slåskamp. slår Birger og Ernesto ihjel) Der røg Harald Blåtand og Svend Tveskæg!
ERNESTO (Slår Tilde ihjel): Knud! 
BIRGER (Slår Ernesto ihjel): Hardeknud! (Slår Tilde ihjel...) og Magnus!
ERNESTO (Slår Birger ihjel): Svend!
TILDE (Slår Ernesto ihjel): Knud den Hellige!
BIRGER (Slår Tilde ihjel): Niels og Erik
TILDE (Slår Birger og Ernesto ihjel): - og Erik og Erik. Emune og Lam.
(ALLE løber op på toppen af podiet. ALLE dør samtidig)
ERNESTO: Svend
TILDE: Knud
BIRGER: - Og Valdemar!
BIRGER/VALDEMAR: Ha, det blev mig! Valdemar Den Store! Konge fra 1157. Så nu rykker vi. Nu skal Danmark være et moderne land. Det er korsriddertid. Absalon! Du skal være med! Du skal være biskop.
ERNESTO: Fedt nok. Biskop! Cool. Bare jeg kommer til at slås! (De løber rundt som riddere)
VALDEMAR: Jeg har snakket med paven. Vi skal have sat skik på de vilde vikinger.
SAXO (Tudsegammel): Identitet. Vi skaber vores identitet ved at fortælle den. Historierne skaber sammenhæng.
VALDEMAR: Kom, Absalon, vi ordner venderne. Kommer du, Saxo?
SAXO: Hvis vi kan fortælle historier om os selv ...
ERNESTO: Kom Valde, Vi ordner svenskerne.
SAXO: - Begynder vi at hænge sammen og forstå hinanden, så vi må fortælle om vores aner, vores forfædre.
VALDEMAR: Kommer du Saxo?
SAXO: Ja, så nu kommer jeg. (Saxo løftes op på toppen af podiet) Absalon og Valdemar var fosterbrødre. De var bedste venner. Historie er noget, man fortæller. (Der danses en flyvende dans)
ABSALON: Kom, Valde, vi omvender svenskerne.
SAXO: Valdemar den store løftede landet fra største armod til storslået lykke. Nu havde Danmark for alvor fået en identitet.
VALDEMAR: Kom, Abba, vi grundlægger København.
ABSALON: Vi bygger kirker. I massevis!
VALDEMAR: Så er der korstog! 
SAXO: Kom I to, vi slår drager ihjel.
ABSALON: Jeg vil ha en statue på Højbro plads.
SAXO: Og så var der Slaget i Estland. (De ender på podiet)
BIRGER: Hov hov, du. Det er ikke mig Valdemar, det ham der kommer senere. Ham den anden, Sejr? (De diskuterer om de mange konger der hed Valdemar)
TILDE Ligeglad, det er flot det her. Ved Slaget om Estland, hvor Østens hedninge havde samlet en mangfoldig og ond hær for at modstå den ædle Kong Valdemar Sejr er Esternes kæmper ved at få overtaget. Vi er ved at tabe. Den fromme og frygtløse ærkebiskop Anders Sunesen knæler for at bede den Almægtige Gud fader i det høje om at deltage i kampen på vores side. (Viser hvordan)  Krigslykken vender og vi vinder terræn. Men aldrig så snart den kære biskop Sunesen sænker armene er krigslykken imod danskerne, for så at vende tilbage, når armene hæves igen. Han må ikke sænke armene. (Birger og Ernesto går med på legen) Riddere strømmer til. Hjælper med at holde de trætte arme oppe, for de har magi, de hellige arme. Nu kan jeg snart ikke mere, skriger biskoppen og alt ser håbløst ud, jeg kan ikke mere, da et velsignet tegn viser sig på himlen. Ned daler en fane, et banner, er det et flag?. Med et hvidt kors på en rød dug. (Birger og Ernesto synger “I Danmark er jeg født”) Det lander lige på Valdemar, som for at sige, at du og dit rige skal hermed velsignes. Og alt går i stå. Alle kigger på Valdemar, Konge af Danmark (Birger er Valdemar). Jeg tager armene ned, kigger rundt, det er stille endnu. Esterne står også og kigger. Man hører blot de sårede, der jamrer sig. Så knæler en af de estiske stormænd (Ernesto knæler foran Birger) og sænker hovedet for Valdemar. Det glemmer jeg aldrig. Og den næste. Og den næste. Til sidst knæler alle krigere - også danske for ikke blot Valdemar, men også denne fane. Og Valdemar tog fanen -
BIRGER: Jeg kundgør for alverden, at dette korsbanner der skænkede os denne store sejr, skal være rigsbanner for Danmark!
TILDE: Og således blev det - og det er vores flag den dag i dag. Dannebrog. Er det ikke smukt?
ERNESTO: Jamen det var jo bare en af Johanittermunkene, der havde tabt den.
TILDE: Shh...
ERNESTO: Den har de i øvrigt også på Malta, det er bare en korsriddekappe, sgu da...
TILDE: Hold nu kæft!
ERNESTO: Det var i øvrigt med fire lige store kvadrater. Det har ikke noget som helst med et himmelsk tegn at gøre...
TILDE: Og der blev myrdet konger igen! (Tilde begynder at slå Ernesto ihjel, men rammer Birger) Ups! Der røg Valdemar.
BIRGER (Slår Ernesto ihjel): Erik Plovpenning!
ERNESTO (Slår Tilde ihjel): Abel!
TILDE (Slår Birger ihjel): Hug Kong Christoffer! ...
(Birger og Tilde slår Ernesto ihjel på podiet)
TILDE/BIRGER: 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56. (De smider ham ned) Det var Erik Klipping. I Finderup Lade. Han døde af 56 stik. Man siger at det nok var nogen indenfor egne rækker, men man ved det ikke ...
BIRGER: Og så var der pest.
TILDE/ERNESTO: FEST!!!
BIRGER: Pest! Den sorte død.
TILDE/ERNESTO: Årh, en dræber!
ALLE: En tredjedel af alle danskere døde af... Pest! (De undersøger sig selv for symptomer) Ved sygdommens begyndelse opstår svulster i armhulen eller lysken som når størrelsen af et æble eller et æg, pestbylder. i løbet af kort tid viser der sig bylder andre steder på kroppen. Sygdommen ændrer karakter og viser sig som sorte eller gule pletter på arme eller lår. Meget få kommer sig over sygdommen og næsten alle dør omtrent tre dage efter de første tegns indtræden.... (De dør alle ved podiet. Fuglefløjt)

4. scene - Kalmarunion, reformation og andet...

ERNESTO: Og så kom Valdemar Atterdag!
TILDE: Og Valdemar fik 6 børn, men næsten alle døde...
BIRGER: Der var jo pest...
TILDE: Men den yngste, en lille pige overlevede og voksede op og voksede og voksede... (Tilde tager sko af og kravler op og står på Ernestos skuldre)
ERNESTO: Og Danmark voksede og voksede.... Og hun voksede op...
TILDE: Og blev til.... Dronning Margrete den Første.
ERNESTO: Margrete var den første kvindelige regent i Danmark - nogen kalder endda hende den bedste hersker af Danmark nogensinde, hun vandt sig og regerede Danmark, Sverige, Norge og England. Og også lidt af Tyskland. Den såkaldte Kalmarunion.
BIRGER: Men under en rejse i til Tyskland svæver et lille lommetørklæde indover rælingen på det skib Margrete står på. Lommetørklædet rammer hende lige i ansigtet.
ERNESTO: Og ulyksaligvis for skønne Danmark bæres der pest af det fine lyseblå lommetørklæde.
(Hun falder ned fra skuldrene og dør. De to andre løfter hende som en sæk kartofler og smider hende på podiet. De taler alle tre om perioden mellem kalmarunionen og renæssancen. Mere og mere livfuld - et overflødighedshorn af historier: Det Stockholmske Blodbad, Christian II, Reformationen, Grevens Fejde, Dyveke, Turen over lillebælt, Tommelfingeren på Sønderborg slot og krydret med nogle små løgnehistorier... og Kolonier, Øresundstold, de første hekseafbrændinger, Inkvisitionen osv. Det stiger til en kakofoni og en af dem spørger, om ikke vi skal tage en lille renæssancedans...de danser alle en renæssancedans)
TILDE: Renæssance betyder genfødsel. Man genopdagede de værdier der var bærende i antikkens Grækenland.
ERNESTO: Endelig kom der lys. Kirken havde siddet på alt og vi andre havde alle siddet i mørk uvidenhed gennem middelalderen.
BIRGER: Nu kom kunsten og videnskaben tilbage, det skønne, det gode, det sande og det retfærdige.
TILDE: Vi undersøgte, tvivlede, levede og elskede.
BIRGER: Vi blev født på ny
BIRGER/TILDE: Nu var det tid til kærlighed.

5. scene - Renæssance - Christian IV

ERNESTO/CHR. IV: Vi skal vinde over svenskerne, det skal vi. Om jeg så skal gøre det ene mand. (Rager på Birger)
BIRGER: Ih, Kong Christian!
CHR IV: Nu har vi ligget i krig med de kæltringe længe nok. Jeg har penge. Vi skal bygge, skal vi. Og vinde.
BIRGER: Hvad skal vi bygge?
CHR IV: Ja, vi skal da bygge Kronborg - Nå, det har far allerede bygget så en station, da. Uh, det giver godt det øresundstold, så vi skal da bygge noget i Helsingør. Og Rosenborg. Jeg er da selveste Christian den Fjerde. Og byer. Vi skal bygge nogle byer. I Norge og Sverige. Opkald dem efter mig, alle sammen. Rundetårn! Og Børsen - med dragetårn!
(Løber efter Birger/Kirsten)
BIRGER: Uh!
CHR IV: 25 børn vil jeg ha (Birger spytter børn ud) Kirsten! Kom her.
BIRGER: Kirsten? (Birger ligger i Ernestos arme)
CHR IV: Ja, Kirsten Munk en af mine 4-5 koner, og vi skal vinde over de svenskere. En gang for alle. Nu skal det være.
BIRGER: Tror du godt du kan det, skatter?
(Ernesto taber Birger)
CHR IV: Ja, for dælen! Og kolonier. Vi skal have nogen kolonier. Ligesom de har i Nederlandene. (Tilde placerer kolonier)
BIRGER: Sankt jan, Sankt Jørgen, Sankt Thomas, Tranquebar.
ERNESTO: Skibe! Hvad vil du? Mange skibe! Hvem er du? Hvorfor står du der? hvem er du?
MAREN: Jeg er Maren Spliid. En syerske fra Ribe. En smuk sucessfuld syerske fra Ribe. “Kom til Maren Splid, hvis du har tid” Jeg har en blomstrende forretning på Ribe hovedgade. Jeg har alt hvad du kan tænke dig i hør, bomuld vadmel og silke. “Er du til hatte og korsetter, så prøve Maren Splids korsetter” Kom nærmere mine damer og herrer!
Nu er der så en lille skrædder ved navn Didrik, han har en forretning længere nede af Ribe hovedgade. En lille kælderforretning, med en fedtet trappe, og helt sorte ruder, fra de tællelys der står i dem, så man slet ikke kan se hans udstilling. Den mand mener at det er min skyld at hans forretning går dårligt, han påstår at mine stoffer er vævet af selveste djævlen. “Kom nærmere mine damer og herrer, har du angst og sorgfulde nætter, så ifør dig Maren Splids pallietter”. Denne mand Didrik kaster skældsord efter mig, hver gang jeg går forbi ham på gaden. Han siger at jeg er en troldkvinde og en heks.
Nu skete det så at Didrik blev syg. Han fik voldsomme mavekramper, og kastede grøn galde op, hvorfra det siges at der sprang frøer ud af , som hoppede rundt i alle Ribes gader. Han Sagde at det var min skyld at han var blevet syg. Han forsøgte at samle vidner imod mig. Påstod at en var blevet forkølet efter at hun havde været i min forretning, en anden have fået kvalme efter at ha prøvet et af mine korsetter...det kunne jo være at det stakkels pigebarn var blevet gravid (Birger og Ernesto er blevet gamle)
CHR IV: Er hun heks?
BIRGER: Ja.
CHR. IV: Så kan jeg jo ikke gøre noget...
(De brænder Maren Spliid på bålet. Bålstemning.)
CHR IV (Gammel): Det går sgu ikke godt, du. Jeg taber til Sverige. Jeg er gammel. Jeg har måttet give dem noget land.
BIRGER: Hvad har du gjort ved dit øje?
CHR IV: Svenskerne. De ramte det. Men jeg kæmpede videre, gjorde jeg, selvom jeg mistede øjet. De skriver om det i sang senere. Kong Christian stod ved højen mast osv.
BIRGER: Ja.
CHR IV: Jeg har ikke flere penge. Det er noget skidt.
BIRGER: Det skal nok gå. (Pause) De vil elske dig alligevel.
CHR IV: (Til Maren) Hvordan går det med dig...?
MAREN: (På bålet) Jeg er den sidste heks, der bliver brændt på bålet i Danmark. Fordi jeg faktisk var så populær, så fandt man senere ud af, at man nok havde begået et justitsmord - og det gjorde at man tog loven om heksebrændinger op til overvejelse. Så man kan sige, at jeg brænder for noget. For alle mine medsøstre.
CHR IV: Ja... Og hvem er du egentlig?
BIRGER: Mig, jeg er Tycho Brahe.
CHR. IV: Tycho Brahe?
BIRGER: Tycho Brahe!
CHR. IV. Dig har vi faktisk ikke rigtig tid til, nu vil jeg dø. (Dør. Pause)
BIRGER: Øv. Jeg savner Shakespeare...

6. scene - Enevælden og Struensee

(Tilde fægter dygtigt som Tordenskjold - mod imaginære partnere - et shownummer)
TORDENSKJOLD: Velan. Guds Død. Kom an. Haha! etc.
BIRGER: Det er da Tordenskjold.
ERNESTO: Gu er det så. Nå, så vi kommet til 1700-tallet. Det var hurtigt.
(Tilde fægter videre, mens Birger og Ernesto fortæller om oplysningstiden og enevælden. Om lugte og parfume, mad og fikse indretninger, som brækfjer og stole med huller. Hun fægter. Og pudder og solkonge. Ernesto stikker Tilde ned. Tilde har en smuk, lidt langtrukken dødsscene)
BIRGER: Tordenskjold der var en tilfældig admiral der blev berømt på grund nogle tændstikker, men døde ret åndsvagt i en duel med en tysk greve, der ikke var særlig god til at fægte.
TILDE: Fordømt. Jeg dør. etc.
BIRGER: Ret ligegyldig person i Danmarkshistorien. (De taler videre om indavl i kongehuset og om syfilis, mens hun dør.... De får nok af Tilde)
BIRGER/ERNESTO: Tilde... (Hun dør)
BIRGER: Denne her enevælde gjaldt jo for enhver konge. Det vil sige den uanede magt gjaldt den konge der nu var født til det. Også den konge der stod til at arve tronen i 1766 - han ville få magten over det skønne Kongerige, ham den unge sindssyge kong Christian den syvende! (Han forsvinder)
TILDE: Og den gale kong Christian fik sendt sig en ung smuk passende hustru fra England, den femtenårige prinsesse Caroline Mathilde. (Hun følger efter)
ERNESTO: Og til at hjælpe den syge konge kom der pludselig en mand fra Tyskland, der skulle blive kongens livlæge og skabe røre i det danske kongehus... en vis Johann Friedrich Struensee. (Og det gøt han også. Der danses en Struensee-dans)
BIRGER: Det var ikke så meget, at han havde et forhold til vores dronning og fik et barn med hende. Det var mere, at han fik magten over landet og stod for en masse reformer. Det var reformer som at han forbød torturen for tilståelser, indførelsen af trykkefrihed, forbedring af skolevæsnet og vilkårene for de fattige. Det var tanker om at ophæve stavnsbåndet og tillade smuds som graviditet udenfor ægteskabet, skille stat og kirke ad, der gjorde at vi danskere måtte afsætte Struensee og få ham dømt. Danmark var ikke parat til alt for europæiske tanker og vi måtte sørge for at alle forstod det. Struensee blev ført ud på fælleden og foran 30.000 tilskuere blev først hans højre hånd hugget af. Han vendte og drejede sig så meget på grund af smerten, at bøddelen ikke ramte ham ordentligt i det næste slag og der måtte hele tre hug til, før hovedet gik af som det skulle. Der var mærkeligt stille på fælleden den morgen. Så blev liget parteret efter gammel skik i otte dele, der blev anbragt på hjul og stejle. Det vil sige at hovedet og den afhuggede højre hånd blev anbragt på spidsen af hver sin høje pæl og de resterende 6 dele af Struensees krop blev anbragt på et vognhjul der var monteret på en tilsvarende lang stang. Struensee lå et par år til skue på Vester Fælled til kun knoglerne var tilbage... Nå ja, Caroline Mathilde blev afsat og døde et par år efter.

7. scene - Søfart - Bombardement

BIRGER: Puha! Ovenpå den kedelige historie tænger vi til at sejle.
(De sejler...)
ALLE (Men mest Birger, for de andre bliver dårlige af at sejle): Danmark er en søfartsnation. Og det har vi næsten været gennem hele historien. Det var vikingeskibene, der bragte os så megen berømmelse og gjorde os så berygtede. Om vi skal være stolte af det, det er helt op til jer. Vi opdagede Amerika lang tid før Columbus. Vi havde adgang til hele verden over vandet. Det var skibene der afgjorde de fleste af vores slag og det var skibene, der gav os en stor rigdom gennem den såkaldte trekantshandel mellem danske kolonier.
TILDE: (Der var blevet søsyg) Vi vil nu demonstrere den såkaldte trekantshandel. (Der danses en trekantshandel-dans)
TILDE: Trekantshandlen var en meget givtig forretning for mange af os store europæiske søfartsnationer. Vi kunne sejle store skibe fyldt med værdifulde varer i kæmpestore trekanter.
Se, vi begyndte med at sejle tøj og ikke mindst våben og krudt ned til Vestafrika. Her kunne vi dels sælge vores varer men vi havde især gavn af vores våben i mødet med afrikanerne.
(Der danses afrikansk stammedans)
Så fyldte vi alle de sorte afrikanere, vi nu havde fanget ned i lasten på vores store dejlige sejlskibe og sejlede afsted igen med den sydlige passatvind i ryggen. Under dæk, hvor slaverne lå lag på lag, lugtede der på trods af vinden vist ikke særlig godt, ikke kun på grund af de sortes ekskrementer, men også på grund af stanken fra ligene af de svageste slaver der bukkede under. Knapt 30 dage tog det før vi øjnede de Vestindiske øer i horisonten.
(Der danses salsa)
BIRGER: Vel ankommet til Vestindien lossede vi de overlevende slaver og solgte dem eller brugte dem flittigt i bomuldsmarkerne og sukkerplantagerne. Der blev på denne måde fragtet noget der ligner 10 millioner afrikanere til Amerika, så racerne blev blandet rigtig grundigt i denne periode. Og så læssede vi sukkermelasse, bomuld og måske rom og tobak og så drønede vi med den nordlige passat hjem til Danmark.
(Der danses folkedans)
ERNESTO: Hjemme blev sukkeret raffineret, bomulden lavet til tøj tobakken røget og rommen drukket og så kunne trekanten begynde igen. Den trekant bragte os meget rigdom og alt blomstrede. Vi lærte så meget nyt at kende alle mulige krydderier, kakao, kartofler, kanel, alt muligt, kaffe men så måtte vi desværre forbyde slavehandlen og selvom Danmark trak den så længe som muligt så gik det faktisk ret meget ned af bakke efter slaveriets ophævelse...
(Dansen er slut)
ERNESTO: Hov! Splitte mine bramsejl Hvad er det?
TILDE: Det er Nelson! Admiral Nelson fra England! Hvad laver han udenfor Københavns havn her ude på Reden?
ERNESTO: Her, hvor alle vores skibe er pakke ned for vinteren og ikke gjort klar?
TILDE: Skærtorsdag, dette herrrens år 1801. Han skal da være nede og slås med Napoleon.
ERNESTO: Den franske selvudråbte kejser, der er ved at vinde sig hele Europa.
TILDE: Hvad laver admiral Nelson fra England her? (Ernesto og Tilde ned bag podie. Birger op)
NELSON (Med engelsk accent): I kan ikke være neutrale. I skal vælge side. Er I med Napoleon eller med os? (Birger ned bag podie. Ernesto og Tilde op)
ERNESTO/TILDE: Stræk klyveren, op med bådsmanden! (Ned bag podie. Birger op)
NELSON: Hvad bliver det til, I danske vendekåber, I kan ikke bare sejle i jeres egen sø!
ERNESTO/TILDE: Hal i fenderen. Ind med topskødet, (Kanon fyres af) Alle mand på dæk, Vi er ramt. Kartoflerne ned på to. Jeg er færdig! Jeg skal tisse! etc. Satans til takkel!
NELSON: Så kan I lære det, nu tager jeg ned og banker Napoleon. (Tilde og Ernesto op. Birger ned)
ERNESTO: Pyha, vi klarede den lige.
TILDE: Hov, der er de igen, de pokkers englændere... Her den 2. september 1807. Hvad vil de nu? (Ernesto og Tilde ned. Birger op)
ENGLÆNDER: Nu går den ikke mere. Vi skal have jeres skibe. I har alt for mange superfede skibe og hvis I låner dem ud til Napoleon er vi fucked.
ERNESTO: Sagde han det?
TILDE: Sagde han det?
ERNESTO: Sagde han det? Nej, det sagde han ikke, men det var det han mente...
ENGLÆNDER: Kom med dem!
TILDE: Er du sikker på han mener det? (Kanoner. Panik.)
ERNESTO/TILDE: Det brander. København brænder. De bomber København. Englænderne bomber fandme København! Hjælp! Rundetårn brænder. Og domkirken! (ad lib. til sidst ryger Tilde og Ernesto op som slagne mænd)
ENGLÆNDER: Okay. Kom så med de skibe... (De glider ned)
ALLE: (Op) Og hele den stolte danske flåde måtte afleveres til englænderne. Det tog ca. en måned at gøre dem klar, mens englænderne boede i det militære anlæg i København, der hedder kastellet. Et kæmpe tab. 80 krigsskibe og 243 transportskibe. Prøv og tænk et liv der har været i havnen med så mange skibe - og vi snakker jo sejlskibe her. Store sejlskibe med masser af sømænd ombord. Hele Københavns havn har været fuld af skibe. Og forestil en tomhed der har været i byen bagefter. Fuldstændig tom. Et knæk. Danmark fik et knæk. Så stort var knækket at der ikke gik mange år, så gik Danmark konkurs. Vi fik det der hed Statsbankerotten. Ikke flere penge i landet.
Øv øv øv. Lidt ligesom nu, ikke, finanskrise og det, bare meget værre.
Øv...
(De går ned bag podiet igen)

8. scene - Guldalder - Grevinde Danner

(ERNESTO ind som balletdanser. I det følgende er ERNESTO Grevinde Danner og TILDE de mange mænd. De er statuer.)
BIRGER: Få er de kvinder, der har haft et liv som den kvinde vi skal møde nu. Hun blev født som uægte barn af en fattig tjenestepige, var elskerinde til en bogtrykker, blev gift med kongen og døde som millionær. Louise C. Rasmussen blev født af en ugift tjenestepige i 1815. Hun voksede op hos moderen, og da moderen var ansat på det kongelige teater som syerske, kom Louise ind på balletskolen i 1826. Det var sådan dengang, at når forestillingen var slut, stillede danserne sig til… disposition for de mandlige publikummer. Og på denne måde mødte Louise blandt andet Carl Berlinger  en fornem bogtrykker, og hun bliver hans elskerinde, da hun er i starten af tyverne. Det siges også at hun mødte H C Andersen, men han ville kun sidde uden for døren og kigge ind af nøglehullet, mens han klippede papirklip. Hun skal også ha’ drukket sig fuld i øl sammen med Carl Jacobsen, diskuteret med Kierkegaard og stået model for Torvaldsen. Louise var samlingspunkt for Herman Bang, Grundtvig, Oehlenschläger, Bournonville og Kong Frederik VII. Da Frederik udråbes til konge, flytter Louise C. Rasmussen ind på slottet, hun er på dette tidspunkt blevet lidt mere firskåren, og kommer med tiden til at ligne kongen mere og mere. I 1850 bliver de gift, til kongens venstre hånd, det ville sige at hun ikke måtte kalde sig dronningen, men kun grevinde. Grevinde Danner støttede kongen gennem hans sidst leveår, hvor han var alkoholiseret, fed og har mistet alle sine tænder, det siges, at han havde en forfærdelig dårlig ånde. Det fortælles også det var at Grevinden Danner der førte pennen, da Kong Frederik VII ophævede enevælden, gav os den første grundlov og indførte demokratiet. Af den grund var foragtet af adelen, men elsket af folket.
TILDE: (Ernesto driller Tilde ved at føre hendes hånd) Og så blev der myrdet konger igen.... (Der er kildekamp)
ALLE: Tyskland i 1848.... og 1864.... 1. Verdenskrig....2. Verdenskrig... 3. Verdenskrig... Korea... Kolde krig... Balkan... Irak... Afghanistan (Det stopper pludseligt, da det godt rigtigt ondt på ERNESTO. Han går væk, klynkende og sur. De to andre laver lidt formildende balancer.

9. scene - Nutiden - Nu går det hurtigt!

De tre kommer ubemærket ind på at fortælle egne selvoplevede historier, der tager udgangspunkt i krig. det er som om forestillingen er slut og man taler sammen med hele salen. Ved slutningen af fortællingerne kommer musikken snigende.
ÅRTIERNE DANSES - 50’erne, 60’erne, 70’erne, 80’erne, 90’erne, 00’erne.

Vi slutter, mens de spiller computer.